Alexander Wennstam overrækkes vinderchecken ved Race to Himmerland 2016 af Claus Birk Larsen, direktør i Himmerland Golf & Spa Resort.

Alexander Wennstam overrækkes vinderchecken ved Race to Himmerland 2016 af Claus Birk Larsen, direktør i Himmerland Golf & Spa Resort.

Svenske Alexander Wennstam vandt lørdag Race to Himmerland efter en fornem finalerunde i seks under par på Europa Tour banen, Backtee Course. Rasmus Hjelm sluttede som nummer to, og er nu millimeter fra et Challenge Tour kort i næste sæson.

Selvom vind og kulde spillede en faktor på finaledagen, så var Wennstam brandvarm fra start til slut på finalerunden af Race to Himmerland. En eagle og fem birdies hjalp den stærke svensker på vej mod sejren, som til slut blev med en margin på to slag til danske Rasmus Hjelm.

Med sejren indkasserer Alexander Wennstam 10.000 euro og point til GolfBox Nordic Golf League Ranking, og det betyder faktisk, at han overhaler Rasmus Hjelm og kravler ind i den altafgørende top-5. Hjelm bliver med sin andenplads i top-5, hvor han – på trods af et fald på én placering på ranglisten – nu har et forspring på ca. 6.725 euro til norske Christian Aronsen. Det ligner et Challenge Tour kort for Rasmus Hjelm i næste sæson.

På en delt tredjeplads ved Race to Himmerland sluttede Tobias Rosendahl, Oscar Lengdén og Henric Sturehed i otte under par, mens Mark Haastrup med en forrygende slutspurt kravlede op på en sjetteplads. Jeppe K. Andersen noterede også et fornemt resultat, da han sluttede på en delt niendeplads.

Alexander Wennstam (tv.) og Oliver Gillberg (th.) ved Race to Himmerland

Alexander Wennstam (tv.) og Oliver Gillberg (th.) ved Race to Himmerland

Svenske Oliver Gillberg blev endnu engang bedste amatør på en delt 10. plads. Her sluttede han side om side med blandt andre Oliver Lindell, som inden Tour Final i Sverige i næste uge fortsat fører GolfBox Nordic Golf League Ranking foran Mark Haastrup.

Du kan se Alexander Wennstams vinderputt nedenfor.

Du kan se resultatet af Race to Himmerland 2016 her.

I Race to Himmerland Pro-Am sejrede “Himmerland Golf & Spa Resort 1” i samlet 26 under par. Holdet bestod af amatør Claus Birk Larsen og professionelle Victor Theandersson. Du kan se hele resultatet af Pro-Am turneringen her.

 

 

Comments are closed.