I dag er TRUST Forsikring Championship startet i Køge Golf Klub. De første bolde slog ud i dag klokken 07:30 i helt vindstille vejr, foran dem stod en velplejet og spændende golfbane med både birdie muligheder og udfordringer.

Og lige præcis birdies fik den unge Simon Bukrinsky produceret på banens første ni huller. En drømme start der bød på fem birdies og fire pars, lagde Kokkedal spilleren i front af turneringen. Desværre for Simon blev scorekortet ramt af en dobbeltbogey på hul ti og yderligere en bogey på hul tolv og seksten. En bagni i fire over par lagde Simon tilbage i samlet minus en for dagen.

TRUST Forsikring Championship føres af svenske Christopher Feldborg Nielsen, der fører turneringen i minus seks. En imponerende runde golf i 64 slag.

John Axelsen, der startede på det korte, men ret udfordrende hul et fik en flot birdie der desværre blev fuldt op af en bogey på hul to. Efter hul fem så Axelsen sig ikke tilbage. Med seks birdies på de sidste tretten huller, har Sorø spilleren lagt sig på andenpladsen af turneringen sammen med Adam Guedra.

Du kan se hele leaderboardet fra TRUST Forsikring Championship her

De sidste to uger har været rigtig gode uger for dansk golf, med sejr af både Nicolaj og Rasmus Højgaard. De to brødre vandt sammen med John Axelsen VM for hold for tre år siden. John Axelsen går nu stærkt efter at lave et hattrick, i håbet om at kunne gøre Højgaard brødrene kunsten efter og vinde TRUST Forsikring Championship og præmiechecken på 45.000 kroner. 

Lasse Jensen der spillede sammen med John Axelsen, har også haft en god dag på kontoret. Et flot scorekort med fire birdies og fjorten pars, betyder at den rutinerede Lasse Jensen starter et enkelt slag bag John Axelsen i morgen. De slår begge ud i morgen klokken 13:50 med Morten Ørum Madsen. Oliver Wendt der også i dag har gået en god runde golf i minus fire, og derved har spillet sig på tredjepladsen side om side med Lasse Jensen, starter klokken 13:10 i morgen. Se alle starttiderne her