LIVE: Ny dansker i front ved Willis Towers Watson Masters

Andreas Lunding har taget storformen sig hjem til Kokkedal i denne uge

Andreas Lunding fortsætter storspillet og fører nu Willis Towers Watson Masters halvvejs gennem turneringens anden runde. 

Lunding indledte dagen på tredjepladsen, men har allerede indhentet og overhalet både svenske Jesper Billing og norske Petter Mikalsen. Kokkedalspilleren mangler stadig ni huller af dagens runde, så meget kan stadig ske. 

Andreas Lunding har aldrig vundet på ECCO Touren, og faktisk er hans bedste resultat en delt femteplads fra hulspilsturneringen Master of the Monster på Green Eagle. 

I løbet af eftermiddagen skal også Morten Ørum Madsen, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen på banen.

Følg Willis Towers Watson Masters LIVE hele dagen.