Jeppe Huldahl (øverst) og Adri Arnaus er allerede to under par efter tre huller ved PGA Catalunya Resort Championship.

PGA Catalunya Resort Championship er netop skudt i gang på Spaniens bedste golfanlæg, PGA Catalunya Resort. Spanske Adri Arnaus, der udråbes som den næste store spanske verdensstjerne har allerede lagt sig i front sammen med Jeppe Huldahl og den danske amatør, Gustav Frimodt.

Følg LIVE SCORING HER

De seedede spillere i denne turnering spiller alle på den lidt nemmere Tour Course i første runde, og det er her, at ovenstående trekløver allerede er to under par.

Adri Arnaus spiller i bold med Mads Søgaard og Jeppe Huldahl, og sidstnævnte Huldahl, der tidligere har vundet på Europa Touren så inden runden frem til at spille med Arnaus.

– Han kan blive enormt god. Han slår utroligt langt og han slår nogle slag, som de færreste kan slå. Der er faktisk ikke rigtigt nogen grænser for, hvor god han kan blive, sagde Huldahl.

Det ser dog ud til, at Huldahl har valgt at tage udfordringen op. Han er ligesom Arnaus to under par efter blot tre huller.

Du kan følge PGA Catalunya Resort Championship LIVE her.

 

Comments are closed.