Michael Falch, ECCO Tour og Tinderbox i Charity samarbejde til fordel for De Vildeste Fugle

Michael Falch har stiftet den almennyttige forening “De Vildeste Fugle”, der har til formål at yde støtte til børnefamilier, hvor en forælder har alkoholproblemer – med de mentale følgeskader dette risikerer at indebære for de pårørende.

Hensigten er at give såvel den alkoholafhængige forælder som de pårørende – og ikke mindst børnene – mulighed for at få mere hjælp og evt. komme i en seriøs behandling, som de ikke selv har økonomi til.

Det initativ bakker Danmarks professionelle golf tour; ECCO Tour nu op med golfturneringen Tinderbox Charity Challenge, der afvikles 26.-28. juni på Odense Eventyr Golf.

– Det er femte gang vi laver en Charity turnering med Down the Drain (selskabet bag bl.a. Northside og Tnderbox festivallerne), men det er første gang vi gør det sammen en musiker, fortæller Flemming Astrup fra ECCO Tour og fortsætter:

– Michael fortalte mig i efteråret om hans tanker for et nyt socialt initiativ, og Brian Nielsen (direktør i Down the Drain) og jeg blev hurtigt enige om, at det passede perfekt med vores målsætninger og tanker for vores fælles turnering. Jeg glæder mig især til onsdag aften, hvor alle gæsterne får special adgang til Tinderbox festivalområdet dagen før det hele går i gang, hvor Michael Falch vil underholde og hvor vi forhåbentligt kan indsamle på den gode side af en 1/4 million til “De Vildeste Fugle”

Turneringen spilles i et særligt format for 4-mandshold hvor to amatører og to professionelle de første to dage danner hold. På tredjedagen den 28. juni spiller de professionelle finalerunden alene. Præmiesummen er 300.000 kr. 

Kunne du tænke dig at deltage, så læs mere herunder eller kontakt Flemming Astrup på 4090 1960 eller [email protected]


Tinderbox Charity Challenge – Til fordel for De Vildeste Fugle
Odense Eventyr Golf 26.-27. juni

Dato / Format:

  • Onsdag & torsdag d. 26.-27. juni
  • Charity golf til fordel for: http://www.devildestefugle.dk/ 
  • Denne Pro-Am afvikles som en del af Proernes turnering. De to første runder afvikles i Pro-Am format hvor 2 Proer og 2 Amatører danner par.
  • Der er løbende udspil fra hul 1 og hul 10 (første start 07:00 – sidste start 13:00)
  • Sideløbende spiller de professionelle en 54 hullers turnering i Stableford format. Der er cut til de 30 bedste Professionelle + lige efter 36 huller.

Program:

Onsdag d. 26. juni

  • 06:00 – 12:30 Morgenmad/Brunch
  • 06:00 – 12:50 Registrering 
  • 07:00 – 13:00 Teetimes 1 runde (omvendt rækkefølge runde 2)
  • 19.00 Special Access til Charity Lounge Party på Tinderbox festival
  • 19:30 Underholdning
    • Michael Falch
    • DJ Didde Marie
    • Fundraising til fordel for “De Vildeste Fugle”

Torsdag d. 27. juni

  • 07:00 – 13:30 Morgenmad/Brunch 
  • 07:00 – 13:50 Registrering 
  • 08:00 – 14:00 Teetimes 2 runde (omvendt rækkefølge af runde 1)
  • 19:00 Præmieoverrækkelse 

Fredag d. 28. juni

  • 07:30 Finale i Proturneringen

Matchkonditioner

  • Pro-Am afvikles over 36 huller som almindelig stableford holdspil (2 amatører + 2 Proer) – hvor de 3 bedste stablefordscores på hvert hul er tællende til holdets samlede resultat.
  • Holdet med flest point vinder. I tilfælde af lige scores er det holdet med laveste samlede handicap der vinder.
  • Der spilles med 7/8 handicap – handicapgrænsen er 28.
  • Der vil være præmier til de 8 bedste hold.
  • Lokale regler udleveres på matchdagen
  • BEMÆRK: Denne turnering afvikles sideløbende med Proturneringen – Proernes individuelle score i Pro-Am’en er tællende i hovedturneringen.

Pris / Indhold:

  • Prisen for deltagelse er 9.000,- ekskl. moms pr. hold. Incl. billetter til Tinderbox.
  • Prisen for sponsorer er 3 klip
  • Mulighed for tilkøb af ekstra personer til Charity Lounge Party

Prisen inkluderer:

  • Forplejning iht. program inkl. drikkevarer
  • Baneforplejning inkl. drikkevarer

For yderligere info kontakt

Flemming Astrup
[email protected]
+45 40 90 1960