Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen klar til Challenge Tour 2020

Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen er klar til Challenge Touren 2020

Fredag kronede både Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen en flot sæson og de to gode venner kan nu se frem til Challenge Tour golf i 2020. Sådan!

Ved Tour Final i Estland blev Niklas Nørgaard Møller for sjette gang denne sæson nummer to, mens Nicolai Kristensen trods situations alvor sluttede som en imponerende nummer fire. 

Niklas Nørgaard Møller vandt GolfBox Nordic Golf League Ranking, mens Nicolai Kristensen sluttede som nummer fem. 

Du kan se slutstillingen på GolfBox Nordic Golf League Ranking her

Stadig noget at spille for 
Både Nicolai Kristensen og Niklas Nørgaard Møller er klar til European Tour Q-School 2nd stage i november, og mens Challenge Tour kortet 2020 er sikret, så kan det stadig nå at blive endnu bedre. Kommer de videre til Final Stage er der nemlig både Europa Tour kort samt endnu bedre Challenge Tour kategorier på højkant.