Det lignede kort før tid en sikker sejr til Sebastian Friedrichsen, men et 3-putt fra 7 meter på 18. hul og dermed en total på 11 under par, åbnede døren for forfølgerne.

Friedrichsen spillede i næstsidste bold og kunne efter runden først se Joakim Wikström hole for eagle, og derefter Jannik de Bruyn for birdie. Dermed sluttede de alle i 11-under-par hvilket betød forlænget spilletid i form af et omspil på hul 18 (Par 5).

Wikström blev elimineret på første omspilshul med en Par, efter at have slået Out of Bounds. De Bruyn og Friedrichsen lavede begge birdie, og måtte tilbage til teestedet igen.

På andet omspilshul sikrede Sebastian, med en birdie, sejren og dermed sin første sejr som Professionel.

Nicolai Tinning sluttede alene på 4. pladsen i scoren -10, mens Christoffer Bring med en score på -6 sluttede på en delt 10. plads.

Se alle resultaterne her

Se ranglisten her