Sverige udbyggede ECCO Tour føring i 2015 – Se tallene her

Svenske Daniel Jennevret gjorde sit til at udbygge den historiske svenske dominans på ECCO Touren, da han i 2015 vandt to gange.
Svenske Daniel Jennevret gjorde sit til at udbygge den historiske svenske dominans på ECCO Touren, da han i 2015 vandt to gange.

13. december: Mangler du en julegave, så kan du nederst i artiklen finde inspiration og gøre en god handel. Der kommer hele tiden nye produkter som lågerne i ECCO Tourens julekalender bliver åbnet.

Stor svensk dominans i 2015
Svenskerne var stærke på ECCO Touren i 2015, og i det samlede regnskab siden ECCO Tourens begyndelse i 2003, så er det også svenskerne der fortsat dominerer.

Et historisk overblik
Siden 2003 er i alt afviklet 159 ECCO Tour turneringer, hvor turneringssejrene frem til og med 2015 fordeler sig således:

  • Sverige (79 sejre)
  • Danmark (55 sejre)
  • Norge (9 sejre)
  • Finland (9 sejre)
  • England (3 sejre)
  • Tyskland (1 sejr)
  • Portugal (1 sejr)
  • Estland (1 sejr)
  • Italien (1 sejr)

Se hele listen her.

Udviklingen i dansk golf anerkendes alle steder, og der sås ingen tvivl om, at Danmark bevæger sig i den rigtige retning, når det gælder udvikling af talenter til den største europæiske golfscene, Europa Touren.

En overraskende udvikling
Ikke desto mindre tegner der sig på ECCO Touren et billede af, at vores blå-gule broderfolk bare er uhyggeligt stærke. Og endda synes udviklingen og dominansen at blive større, selvom det bredt anerkendes at Danmark er på rette spor.

Frem til og med 2009 havde Danmark (28) faktisk flere sejre på ECCO Touren end Sverige (26), men siden da har naboerne været svære at styre.

Mest markant var 2011 sæsonen, hvor Sverige høstede hele 11 sejre mod Danmarks 3. Og mest bemærkelsesværdigt var det endda året, hvor JB Hansen og Morten Ørum Madsen huserede på ECCO Touren på vej mod deres Challenge Tour og senere Europa Tour kort.

Morten Ørum Madsen har vundet to gange på ECCO Touren. ACTONA PGA Championship i 2011 og DAT Masters by Visit Tønder i 2013.
Morten Ørum Madsen har vundet to gange på ECCO Touren. ACTONA PGA Championship i 2011 og DAT Masters by Visit Tønder i 2013.

Faktisk har Sverige i perioden 2010 – 2014 gennem i alt 77 turneringer vundet hele 44 mod Danmarks blot 23. Og magtdemonstrationen har endda fundet sted i de år, hvor Danmarks stærke årgange med, Andreas Hartø, JB Hansen, Morten Ørum Madsen, Jeff Winther og Lucas Bjerregaard har slået sine folder på ECCO Touren.

Tal ikke retvisende for den danske udvikling
Så selvom Danmark er på rette spor, så synes den svenske dominans alligevel at blive større. Det er dog ikke helt sådan udviklingen skal forstås.

– Først og fremmest må man bare anerkende, at Sverige er enormt gode til golf. Længere er den ikke. De har en tradition for golf, der på eliteplan strækker sig langt tilbage i forhold til vores egen. Men selvom tallene måske siger noget andet, så mener jeg stadig, at vi er i gang med at lukke hullet til dem, fortæller ECCO Tourens presseansvarlige, Brian Vester.

– At Sverige siden 2010 trækker fra Danmark i antal sejre på ECCO Touren afspejler ikke udviklingen. Jo de er bedre end os, men det var de bestemt også fra 2003 – 2009. Forklaringen ligger efter min mening primært i, at ECCO Touren er blevet bedre til at tiltrække svenske spillere. Spillere der normalt kun spillede turneringer i Sverige, når de ikke spillede Challenge eller Europa Tour, fortsætter Brian Vester, der dog byder den tendens velkommen.

– At dygtige golfspillere fra Sverige, i højere grad kommer til Danmark for at konkurrere, er foruden at være en cadeau til ECCO Touren også en stor gevinst for udviklingen i dansk golf. Det er klart, at vejen til Challenge Touren måske bliver sværere, men til gengæld viser tendensen, at de danskere, der kommer gennem ECCO Touren til Challenge Touren i langt højere grad er konkurrencedygtige, uddyber Vester.

– Så at Sverige trækker fra Danmark i antal sejre, skal ikke ses som en dansk svaghed, men udpensler i virkeligheden bare, hvor gode de svenske topspillere er, slutter Brian Vester.

2015 bød på ni sejre til Sverige, fire danske sejre og tre finske sejre, hvor profilen, Tapio Pulkkanen står noteret for alle tre.

Du kan se hele oversigten fra 2003 – 2015 her.

Du kan nu sikre dig et Pro-Am hold på Brundtland Golfcenter og måske få lov at spille 18 huller med Daniel Løkke. Byd på auktionen nu.
Du kan nu sikre dig et Pro-Am hold på Brundtland Golfcenter og måske få lov at spille 18 huller med Daniel Løkke. Byd på auktionen nu.

*NorthSide Charity Challenge auktionen er åben: Se om der er noget for dig
NorthSide Charity Challenge auktionen er åben, og du kan allerede nu gøre end god handel og sikre dig en ekstra julegave, mens du støtter de hjemløse i Aarhus samt udviklingen af de professionelle golfspillere i Danmark.

Har du eller dit firma produkter, som du ønsker at tilføre auktionen, så er du meget velkommen til at kontakte Brian Vester på [email protected]. Auktionen løber helt til juni, men vi hører gerne fra dig i dag.

Gå til auktionen her.

Lige nu på auktionen:

  • Greenfee billetter til Skjoldenæsholm Golf Center
  • Fuldtidsmedlemskab til Kellers Park Golf Club
  • VIP golfdag for 4 personer på Kellers Park Golf Club
  • Eksklusivt ECCO Tour pro-am hold (3 personer)
  • Lucas Bjerregaard golfsæt (3-9 jern)
  • Morten Ørum Madsens signerede golfsko
  • Golfophold for 2 personer på Brundtland Golfcenter inkl. ophold i suite m/udsigt og 3 retters egnsgourmet.
  • Greenfee til Green Eagle Golf Club ved Hamborg
  • Lucas Bjerregaards Titleist Tour Staff Golfbag med navn
  • Steen Tinnings Wilson Golfbag med samtlige spillerautografer fra Made in Denmark 2015
  • 2 x VIP Partoutbilletter til NorthSide
  • 2 x VIP Partoutbilletter til Tinderbox
  • 2 x Greenfee med frokost og øl/vand til Lyngbygaard Golf
  • ECCO Travel Cover

Se alle auktioner her.

Det anbefales desuden, at du holder øje med NorthSide Charity Challenge auktionen, da den løbende opdateres.