Det bliver en for anden turnering i træk, en førerbold med tre danskere i finalerunden. Det ligger fast efter dagens runde, hvor en vind og regn fik sat sit tydelige aftryk på scores – kun 12 spillere er under Par efter 36 huller. 

Nicolai Nøhr Madsen er efter dagens runde i 67 slag (-4), ny mand i front med samlet -7. De to førende efter førsterunde kæmpede lidt mere med det i dag. Jeppe Kristian Andersen var rundt i 70 slag (-1) og indtager dermed andenpladsen i -6 totalt, mens det lokale håb Hamish Brown, der stadig er amatør, måtte i dag nøjes med en runde Par, hvilket er nok til tredjepladsen i samlet -5.

Svenske Jonathan Ågren og Hannes Rönneblad deler fjerdepladsen sammen med den danske amatør Søren Broholt Lind i scoren -4.

Der er yderligere to danskere i top 10, nemlig Morten Ørum Madsen og Sebastian Friedrichsen der deler niendepladsen.

51 spillere klarede cuttet som blev på +4. 

Finalerunden spilles fra kl. 07:00 fredag morgen.

Se startlister og resultater her.