Det har igen været en varm og smuk dag på Samsø Golfklub, hvor der er blevet spillet Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival. Formatet i denne turnering er lidt anderledes end normalt, for her spiller de professionelle Pro-Am, samtidig med at de spiller en turnering med 30.000€ i præmiesum. 

Sebastian Wiis der i går førte turneringen, deler nu føringen efter en runde i tre under banens par. Sebastian deler førstepladsen med svenske Joakim Wikström i minus ni. Derfor kommer Sebastian og Joakim til at slå ud i førebolden i morgen, hvor Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival skal afgøres. 

Se hele leaderboardet fra Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival her. 

Lasse Jensen har stille og roligt spillet sig godt op i feltet. Med fire birdies og en bogey har Lasse, der netop kommer fra en sejr i sidste uge på Lübker, givet sig selv mulighed for at komme fra Samsø med nogle vigtige point til Road to Europe ranglisten

Finaledagen spilles uden amatører, og kun spillerne på +1 eller bedre er med. Det har været to fantastiske dage på Samsø med lækkert mad, god underholdning og en fantastisk smuk golfbane. Onsdag aften blev der serveret stegt flæsk med nye Samsø kartofler og persillesovs, mens Lune Carlsen stod for underholdningen. I aften bliver endnu en hyggelig aften, hvor spillere og amatører samles om landskampen. Skal du have et hold til en ECCO Tour Pro-Am, så kan du læse hele programmet her