Der er gode danske sejrsmuligheder ved Kellers Park Masters Presented by Vejle Kommune, når det skal afgøres fredag. Og der er gratis adgang for tilskuere hele dagen.
Der er gode danske sejrsmuligheder ved Kellers Park Masters Presented by Vejle Kommune, når det skal afgøres fredag. Og der er gratis adgang for tilskuere hele dagen.

Hele seks danskere er i top-10 ved Kellers Park Masters Presented by Vejle Kommune inden fredagens finalerunde, og alle skal de forsøge at fange finske Erik Myllymäki, der har skabt sig en solid føring.

Erik Myllymäki kom for anden dag i træk Kellers Park Golf Clubs velplejede anlæg rundt i 64 slag, otte under par, og med samlet 38 modificerede stablefordpoint efter de første to dage, så fører Myllymäki med syv point til nærmeste forfølger, Jesper Olsson, 31 point.

På en delt tredjeplads med 30 point ligger Jeppe K. Andersen og Challenge Tour spilleren Christian Gløët, mens Patrick Rasmussen og Martin Amtkjær med et point færre deler femtepladsen. Især sidstnævnte Amtkjær var torsdag i hopla, og med imponerende 10 birdies og en enkelt bogey tangerede han banerekorden i blot 63 slag, ni under par.

Med afslutningen på dagens runde, lukkes der ned for første udgave af ECCO Tourens nye Pro-Am format, hvor to professionelle de første to dage har spillet sammen med to amatører. Vinder af den fire-personers holdkonkurrence blev ECCO 4 med 80 point, mens Ramirent blev nummer to blot et point efter. Du kan finde resultatet af Pro-Am konkurrencen her.

Fredagens finalerunde afvikles som de første to runder fortsat med et modificeret stableford point-system. Det betyder, at aggressivt spil belønnes, og med gode greens og adskillige både birdie- og eagle-muligheder, så kan der blive vendt op og ned på det hele fredag.

Grundet reduceret felt på 72 spillere er kun i alt 33 spillere klar til finalerunden fredag, og de kan glæde sig over at skulle dele den store præmiesum på 375.000 kroner.

Der er gratis entré for tilskuere hele dagen, og en afslutning forventes omkring kl. 14.00. Se stilling og starttider for fredagens runde her.

Har man selv lyst til at prøve kræfter med anlægget på Kellers Park Golf Club, så kan man fra fredag eftermiddag (efter at have set afslutningen) og hele weekenden spille banen med fuldt ECCO Tour setup for kun 250 kroner. Det kan du læse mere om her.

Du kan se stillingen i Kellers Park Masters Presented by Vejle Kommune her.

Se slutresultatet i Pro-Am konkurrencen her.