Martin Leth Simonsen nærmer sig sejr ved The 12 Twelve Championship by Thisted Forsikring

Martin Leth Simonsen fører The 12 Twelve Championship by Thisted Forsikring efter morgenens 12 huller. Simonsen er nu samlet fem slag under par, hvilket er ét slag bedre end svenske Ludwig Nordeklint.

Vinden er igen torsdag en kæmpe faktor på Storåbanen i Holstebro Golfklub, og alligevel var Simonsen igen bogeyfri. Han er blot noteret for én bogey på sine første 36 huller. Ganske imponerende.

Kl. 12.20 slår Simonsen ud igen på dagens næste 12 huller, hvor feltet skal barberes ned til i alt 4 spillere (+lige). 

Gløët og Tinning også med helt fremme
Efter formiddagens runde blev der sagt farvel til bl.a. Oliver Suhr og Mathias Gladbjerg, som ellers begge ligger højt på ranglisten. Til gengæld brugte både Christian Gløët og Nicolai Tinning formiddagen på at kravle frem i tabellen, således, at de nu deler tredjepladsen blot to slag efter Simonsen.

I alt er 15 spillere klar til næste runde. De tæller en islænding, en nordmand, fire svenskere og ni danskere. Det tegner til en stor dansk eftermiddag.

Du kan følge næste runde af The 12 Twelve Championship by Thisted Forsikring LIVE her fra kl. 12.00.

Du kan se starttider for næste runde her.

Umiddelbart efter næste runde, skæres der ned til 4 spillere (+lige), som omgående kaster sig ud i seks hullers finalespil.

 

Comments are closed.