Oliver Suhr er ny mand i front for TRACKMAN Virtual Championship

Med en suveræn runde i 65 slag, syv under par, skød Oliver Suhr sig mandag til tops ved TRACKMAN Virtual Championship.

Ved TRACKMAN Virtual Championship dyster spillerne på Great Northerns pragtfulde anlæg, og her er scores betydeligt lavere end først antaget.

– Der bliver godt nok skudt lavt. Jeg er rigtig glad for min runde i dag, selvom det blev lidt mere besværligt til sidst, forklarede Oliver Suhr efter runden, hvor han allerede var syv under par efter 13 huller. 

– Det holdt hårdt, og jeg ville gerne have været et slag eller to bedre for rigtigt at føle mig sikker. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at -7 rækker til sejren, men nu må vi se, siger Suhr. 

Om ikke andet betyder dagens runde, at Oliver Suhr er i spil til pladsen til Made in HimmerLand i maj.

Du kan se stillingen ved TRACKMAN Virtual Championship her