Det har været en meget våd, kold og blæsende dag på Ledreborg, hvor de 30 bedste fra ranglisten dyster ved årets sidste turnering; Road to Europe Tour Final.

Kigger man ned over leaderboardet, er det nemt at se, at det har været en super svær dag på golfbanen. Nicolai Tinning er den eneste mand, der har formået at gå første runde under banens par. Med fem birdies er han også den spillere der i dag har lavet flest birdies og i vejr som dette, hvor bogeys ikke kan undgås, ses det hvor vigtigt det er at få nogle røde tal på kortet.

Se hele leaderboardet fra Road to Europe Tour Final her. 

På andenpladsen er svenske Adam Blommé, som lige nu er nummer seks på ranglisten og derved den sidste der får kategori 13B til Challenge Touren næste sæson. En enkelt placering efter på ranglisten er Nicolai Tinning. Ved at være nummer syv, ligger Tinning til at få en kategori 20 til Challenge Touren. I morgen skal de to ud i samme bold, og det bliver en direkte dyst om både titlen som vinder af årets sidste turnering og den vigtige Challenge Tour Kategori. 

Nicolai Tinning og Adam Blommé starter i morgen klokken 10:00. Se alle Tee Times til anden runde her. 

Christopher Feldborg og Joakim Wikström er de eneste to der kan nå at overhæle Lasse Jensen på ranglisten. Af de tre er Joakim Wikström bedste mand med en runde i +3. Lasse og Christopher gik +4. Den spiller der slutter som nummer 1 på ranglisten, får flest penge med fra Bonus Pool. Læs mere om Bonus Pool her. 

I morgen starter hvad der ligner endnu en våd og blæsende dag, hvor alt kan ske. Følg med i morgen fra klokken 08:30 her

Her kan du læse mere om hvad der er på spil i denne uge.