Svenske Philip Mattsson har med en første runde i -6 (65 slag), lagt sig i spidsen af ECCO Tour Spanish Masters by DAT. På andenpladsen, et slag efter, ligger det danske amatør talent Victor Sidal Svendsen fra Asserbo. 

Tredjepladsen i scoren -4, deles af blandt andre “veteranerne” Mikael Lundberg, Sverige og danske Morten Ørum Madsen og de to danske Europamestre August Thor Høst og Sebastian Friedrichsen. August Høst spillede modsat de andre førende, dagens runde på den noget sværere Stadium Course og må derfor tilskrives en lille fordel forud for runde 2.

Turneringen spilles over 54 huller på begge PGA Catalunyas baner; Stadium Course og Tour Course. Spillerne skifter bane mellem runde 1. og 2. mens finalen spilles på Tour Course. Der er 375.000 kr. i præmiesum og 45 spillere klarer cuttet efter runde 2.

Se det fulde leaderboard her