Joakim Wikströms scorecard

Førerbolden i ECCO Tour Spanish Masters by DAT, bliver med tysk, svensk og en andorransk deltagelse. 

Tyske Jannik de Bruyn satte sig tidligt på førstepladsen i samlet -9, men han må forvente hård kamp, når han i morgen slår ud med Kevin Esteve fra Andorra (-7) og svenske Joakim Wikström (-8).

Sidstnævnte var aldeles flyvende på dagens runde med en score på -10 (61 slag).

Alle de tre førende spillede dagens runde på den lidt lettere Tour Course.

Bedste danskere er Sebastian Friedrichsen i -7 og Nicolai Tinning i -6.

Turneringen spilles over 54 huller på begge PGA Catalunyas baner; Stadium Course og Tour Course. Spillerne skifter bane mellem runde 1. og 2. mens finalen i morgen spilles på Tour Course.

Der er 375.000 kr. i præmiesum og 51 spillere klarerede cuttet som blev på +1.

Første teetime er 08:10. Se det fulde leaderboard og teetimes her